NFSGrundtvigsLivOgGjerning

94 disse endnu langt mindre videnskabelige, og mange blandt dem vilde vel endog vredes, hvis man kaldte dem Videnskabsmænd«. De Forslag, han gjør til en Forbedring af disse Forhold, have ikke synderlig Interesse, udin for saa vidt som de vise, at den unge, af Drømme og gjærende Tanker optagne Idealist, der saa længe havde været borte fra Midtpunktet for Landets aandelige Liv, endnu var langt fra at kunne give Anvisning paa virkelig farbare Veje, der førte ud af Uføret. Hans Ideer gaa i Hovedsagen kun ud paa en Forbedring af de alt be- staaende Forhold og Indretninger særlig ved Universi­ tetet. Han spørger tvivlende, om de højlærde gribe enhver Lejlighed til i Forelæsningen over deres særegne Videnskab at tale med Varme og Kraft om sand viden­ skabelig Dannelse, at opmuntre de unge til Afbenyt­ telse af de offentlige Bogsamlinger, at vise og lette dem Vejen, de bør vandre. »Er det saa, da maa det synes underligt, hvi en Nyerup i min Tid ej kunde samle 5 Tilhørere ved sine Forelæsninger over Literærhisto- rien. Da maa det nu synes underligere, hvi man ud­ skreg og endnu paa hans Ryg udskriger den genifulde Steffens, der paa sin egen Vej stræbte at vække Vi­ denskabelighed og næppe ganske forfejlede sin Hensigt«. Han vil bl. a. have den betydningsløse Privatpræceptor- Institution afløst af et virkeligt nærmere Forhold mel­ lem de studerende og deres Lærere; som det er, tvivler han paa, at »hver især stræber at opsøge nogle talentfulde Ynglinge, som de indgyde Sans for Viden­ skab, vejlede ved gode Raad, lærerige Samtaler og Opgaver til skriftlig Besvarelse«. Han vil have alle,