NFSGrundtvigsLivOgGjerning

95 der ansøge om Stipendier, prøvede af Professorerne eller andre agtede Videnskabsmænd med Hensyn paa deres Anlæg o. s. v. Først »naar Universitetet har tabt al Lighed med Fabrikker og er bleven en sand Planteskole for Videnskaberne, da vil en dem værdig Literatur og en videnskabelig Stemning hos Nationen være en næsten uudeblivelig Følge«. Men kan han end kun i Almindelighed pege paa Vejen, Maalet staar stort og herligt for hans Øje. Han udmaler begejstret den Guldalder, han haaber paa, og som unægtelig har en helt anden Karakter end den, Oplysningstiden drømte om: »Folket skal se sine straalende Genier omringede af de Musernes jublende Sønner, der, følende sig for svage at være Sole, fryde sig i hines Lys og som tindrende Stjærner adsprede det natlige Mørke, der endnu ruger over den talrigste Del af Nationen. Danmarks Adel skal indflette sig selv i Fortidens Ro­ senkrans, og Merkurs Sønner skulle lære, at valgte end Guden Bacchus til sin Yndling, ja solgte han end den tonende Luth for højhornede Oxer, saa sluttedes og derved den evige "Fred mellem ham og Apollo; saa hæver han sig dog til Olymp efter at have drevet de aandløse Slægter for at lytte til de henrivende Toner, Sangens Fader udlokker af Luthens de klingende Strænge. Ej vil Bonden glemme sin Plov, men vel fuld af Ærefrygt byde den standse ved Fædrenes Grav­ høje. Disses Bavtastene skulle stande som Skytsguder midt i hans Vange, ej mere sprænges ved de sorte Kunster, Loke lærte Mennesket ligesom for at trodse Bulderet af Akathors luende Vogn, ej mere henkastes mellem vanhellige Brødre til forfængeligt Hegn. Den