NFSGrundtvigsLivOgGjerning

g 6

betydningsfulde Natur, for hvilken hans Øje er opladt, vil følge ham til Herrens Tempel og der, harmonisk udtalt i Sangens Toner og gjennem Ordets Tjener, stemme alle hans Sjæls Strænge til et mod Himlen stigende Halleluj a«. Det uden Sammenligning betydeligste, Grundtvig offentliggjorde under sit Ophold paa Langeland, det, der giver os det stærkeste og mangesidigste Indtryk af den Gjæring, hvori han var stedt, er den i Fallesens theologiske Maanedsskrift for Februar 1807 optagne Afhandling »Om Religion og Liturgi«. Lige siden Bastholm i 1785 var fremkommen med sit »Forsøg til en forbedret Plan i den udvortes Gudstjeneste«, havde en Omformning af Liturgien efter Tidens Tarv staaet paa Dagsordenen. Man var kommen ind paa en fuld­ stændig Vilkaarlighed i rituel Henseende, idet hver enkelt Præst gjorde, som han fandt for godt, uden at lade sig binde af det i saa Henseende foreskrevne, og dette i Forbindelse med den almindelige Antagelse af, at den stadig tiltagende Ligegyldighed for Gudstjene­ sten og de kirkelige Handlinger hidrørte fra Liturgiens gammeldags Karakter, der formentlig skræmmede Folk fra Kirkerne, bevirkede, at man imødesaa en gjennem- gribende Ritualforandring med meget store Forvent­ ninger. I Virkeligheden laa Grunden til den herskende Slaphed og Sløvhed selvfølgelig langt dybere. En Re­ volution af Tænkemaaden og Sæderne vilde, som den ansete Præst H. G. Clausen bemærkede, »kun kunne tilvejebringes, naar der tillige med Liturgiens Forbedring skete en alvorlig Forbedring til at hæve de mere virkende Aarsager, naar der sættes Grænse for