NFSGrundtvigsLivOgGjerning

fordrede Kirkens gamle Liturgi bevaret, medens Clausen, der afgjort stod paa Rationalismens Grund og var lige saa overbevist om Hensigtsmæssigheden af en Foran­ dring, som Boisen, angreb dennes Forslag, fordi det ikke tilfredsstillede ham, da »de Udarbejdelser, det indeholder, ere som liturgiske Mønstre aldeles ikke, hvad de burde være, men i det hele mislykkede og i den Grad fejlfulde, at de ere ubrugelige«. Det var vist nok nærmest Clausens Afhandling, der gjorde det af med denne »gruelige ny Liturgi«, som Grundtvig kalder den. Kommissionen forlangte Udsættelse paa Udsæt­ telse med Hensyn til sin Betænkning, saa kom Krigen, og dermed døde Sagen fuldstændig hen. Grundtvigs Indlæg gjorde strax en ikke ringe Op­ sigt. Bl. a. gav den theologiske Professor P. E. Müller i »Lærde Efterretninger« et meget udførligt Referat af det, betegnede den »aandrige Afhandling« som den første i vort Sprog, hvori den allernyeste tyske Religions­ filosofi udtaler sig«, og spaaede Forfatteren, at han' en Gang »vil vorde en værdig Religionens Lærer«. Grundtvig har selv senere — i »Kirkespejl« — be­ tegnet den som deklamatorisk, og helt fri for at være det er den ikke, lige saa lidt som de øvrige Afhand­ linger, der kom fra hans Haand i disse stærkt aandelig bevægede Aar. Under den noget spændte eller opskruede Form indeholder den imidlertid en saadan Mangfoldighed af ny og ejendommelige Tanker og hævder med en saa­ dan Styrke »den store Revolution, som Menneskenes Begreber i de sidste ti Aar ere undergangne«, i Mod­ sætning til den herskende Tankegang, at den med al

Made with