NFSGrundtvigsLivOgGjerning

104 bruge den, thi flux opvaagne de dræbte Helte som af Slummer. Dog Maalet maa naas, og derfor ere Valhals Kampe kun Forbilleder paa den store i Ragnaroke, da Guderne selv skulle falde og give Plads for det identisk evige. Først da skulde en skjønnere og her­ ligere Sol beskinne den gjenfødte Jord, og Heltene leve i uadskilleligt Samfund med Alfaudur i Gimle. »Dog, hvor ugjærne vi end skilles fra gamle Nor­ dens hellige Myther, der i sig selv skjule det herlige Lys, der berettiger dem til Navnet Religionens Morgen­ røde, maa vi vende Øjet hen paa den gyldne Sol, der alt frembryder i Østen, og hvis Straaler ogsaa en Gang skulde opvarme det kolde Norden. Jesus fødes, og med ham nedsteg atter Religionen paa Jorden, thi han var det levende Udtryk for den eviges og det endeliges inderligste Forening. Men Religionen i højere Betyd­ ning kunde ej mere bo paa Jorden. Med Jesus opfor den atter til Himlen efter først at have slynget sit hellige Baand om det endelige, hvorved det kunde hæve sig til det evige. Det er, hvad Skriften siger: Jesus forsonede Menneskene med Gud. Jesu Religion er det endeliges Forsoning med det evige. Men for at fortjene dette Navn maa den løse Tilværelsens Gaa- der, og den gjør det ved at vise, hvad hidtil ingen kunde, at Poesiens og Filosofiens Identitet kan, knyttet til det evige, være Religionens Repræsentant i det endelige. »Da Jesu Lære forkynder sig som Poesiens og Filosofiens givne Identitet, maa den nødvendig være et Mysterium, og alle de, der forledede af dens Be­ standdele ej antage den derfor, maa fare vild. En