NFSGrundtvigsLivOgGjerning

111

har af kjært og skjønt, thi det kunne ene de, som føle, at deres Borgerskab er i Himlen«. »Man har i den senere Tid«, hedder det videre, »saa inderlig ønsket det oversanselige borte af Kristen dommen. Man har imidlertid været godmodig nok til at raade Præsterne at lade det staa, indtil det faldt al sig selv, og det kaldte man Pastoralklogskab. En lige­ dan Klogskab er det, som byder Nutidens Mennesker at lade de gamle Borges Mure staa som latterlige Vid­ ner om den barbariske Old, de skylde deres Ophav, og det er kun skjændig Bagvaskelse, som siger, det sker, fordi — man ej k an nedbryde dem«. Ogsaa for Sakramenternes Vedkommende søger han Hovedgrunden til den Ligegyldighed, hvormed de omfattes af Menigheden, i den Maade, hvorpaa de i Almindelighed forvaltes, især af de moralske Præster. »Med hvilken tankeløs Ilfærdighed oplæses ikke som oftest Indledningen, der skal vise, hvi Daaben sker! Hvilken Vold gjør ikke Nævnelsen af den hellige Tre­ enighedslære paa Præsten! Hvilken forstaaelig Afsky fremlyser ikke af hvert af hans Træk, naar han med uvillig Finger maa drage Korsets betydningsfulde Træk over den spædes Bryst og Ansigt! Tydelig ser man, det ej er til Tro paa den korsfæstede, ej til de helliges Arvedel i Lyset, men kun til en Borger af Moralstaten, der skal kunne staa urokkelig uden Kirke og Religion, den oplyste Lærer vil indvie Barnet«. For Nadverens Vedkommende ønsker han Syndsforladelsen i Skrifte­ stolen afskaffet — »var der ogsaa kun én blandt tusende, som ved Tanken om hin Syndsforladelse bestyrkedes i sit Letsind, da burde den afskaffes som en Levning