NFSGrundtvigsLivOgGjerning

H3 hellige Ild«. Det mindre poetiske, vi har, »er dog, naar det udføres med Værdighed, i Stand til at op- svinge os mod Himlen og opløse vort Væsen i an­ dægtig brændende Følelse. At dette sjælden sker, har i Stæderne sin Grund i Tilhørernes frivole Stemning og paa Landet i Maaden, disse Ting behandles paa af Præsten«. Paa lignende Maade forholder det sig med Salmesangen. Den nye Salmebog — den evangeliske — er ganske vist bedre end den gamle, især i Hen­ seende til Korrekthed i Versbygningen og Værdighed i Udtrykket, ja, han indrømmer mærkeligt nok end- ogsaa, at den »indeholder megen Poesi«, men den er dog langt fra det Ideal, der svæver for hans Øje. Blev Salmerne ordentlig sungne, vilde allerede meget være vundet, »men saa længe Mængden af vore Kirkers Syngemestre endnu kunne lære meget af Bræger og Per Degn, ville selv de skjønneste Salmer tabe deres Kraft og udbrede Dorskhed i Stedet for dyb Følelse«. Som alt anført vakte denne mærkelige Afhandling en vis Opsigt. Udgiveren af det theologiske Maaneds- skrift, i hvilket den optoges, forsikrer Forfatteren, at »enhver retskaffen vil læse den med megen Agtelse baade for hans Forstand og Hjærte«. Sproget og en­ kelte Udtryk paa faa Steder »have ikke behaget ham«, men lige meget, »Forfatteren har talt Religionens Sag med en ren Aand og et varmt Hjærte«. Ogsaa P. E. Muller udtaler sig i det hele med megen Anerkjendelse om den. Adskillige af de Bemærkninger, de i det enkelte have at gjøre ved den, vidne imidlertid om, hvor langt de- i Virkeligheden er fra at forstaa hans Fr. W, H orn: Grundtvigs Liv og Gjerning.