NFSGrundtvigsLivOgGjerning

1 16

gjøre Landgang, og Familien paa Egeløkke tyede til Tranekjær, hvor Hovedkvarteret var. Her lærte Grundt­ vig den unge kjække Peter Willemoes at lejende, Hel­ ten fra Kongedybet, der blev hans Ven, og som han flere Gange har besunget. Skjønt Slaget paa Reden havde bidraget sit til at vække Grundtvig af Dvalen, var det dog først de Ulykker, der hjemsøgte Fædre­ landet i 1807, der gjorde ham til Patriot. Allerede strax efter Krigens Udbrud traadte den uordinerede Kandidat frem som Feltpræst for Landeværnet, dels i Bøndergaarde, dels paa aaben Mark, og »Almuen flok­ kedes om ham, da han løftede Røsten om gamle Dan­ mark og om den gamle Tros guddommelige Kraft« x), vel ogsaa om gamle Norden og dets Kæmper. Men han nøjedes ikke med at tale til Langelænderne • Ryg­ ter fra Hovedstaden meldte om den Letsindighed, hvor­ med man der morede sig til Trods for den alvorlige Tugtelse, man havde faaet, og en Maskerade paa Egnen, hvor han opholdt sig, gav ham Anledningen saa vel til det Syn, han skildrede i den nævnte lille Bog, som til dets Indklædning og Navn. Det var en alvorlig Tordentale til hele det danske Folk, et be­ gejstret Syn af Danmarks dybe Fornedrelse som af dets Sønners Brøde og den visse Undergang, naar ej Fæ­ drenes Tro og Dyder gjenfødtes. Digtet gjorde ikke mindste Opsigt, hvilket han senere i det Tillæg, hvor­ med han ledsagede det, da han optrykte det i »Kvæd- linger« (1815), betegnede som for saa vidt saare godt, »thi jeg var langt fra at være fri for Lyst til Bifald og

5) L. S c h rø d e r. T il M in d e om Povel D ons.