NFSGrundtvigsLivOgGjerning

1 18

Danmarks Navn skrevet med halv udslettet Skrift. Han vilde tale, men kun en utydelig jamrende Lyd kom over de sitrende Læber. Den ædle ved hans Side staar rede til at styrke ham med sit Blod, men han ryster med truende Alvor de hvide Lokker ;■tvende af Følget træde frem, skjule Spydsodden i det blottede Bryst og læske Oldingen med deres varme Hjærte- blod. Da viger Skaren forfærdet tilbage, men den gamle rejser sig kæmpestærk og taler:

Saa stod jeg gjennem S ek lers A a r i M anddom s fuld e S ty rk e. K ra ft var m in Søn, B lu fæ rd igh ed m in fagre, rene D atter.

Han skildrer, hvorledes Bølgen bar hans Navn,, og Fejghed skjalv i stolte Marmorsale, hvorlunde Bret- land, der nu troner som Havets Dronning, har hvilet ved hans Fod spændt i Jærn. Han skildrer, hvorledes han slumrede ind, hans Navn forglemtes, og kaade Dværge kravlede op paa hans Ryg, men da han vaagnede og kaldte paa sine Sønner, tæmmede de de kaade Dværge. Men nu —

J e g raab er m ine S ø n n er frem . A k , faa er de, som h ø re, i B lø d h eds F av n og L ystens S kjød de slum ren d e sig væ lte. Se! tom m e H e rre n s T em p ler staa, og Støvet ej vil knæ le i S tøvet n e d for S tøvets G ud at angre sine Synder. A k ! m ine B ø rn d et er, som saa foragte H im len s K o n g e, som se m ig syg og springe dog m ed L y st i G jøglerham m en.