NFSGrundtvigsLivOgGjerning

III.

I K J Ø B E N H A V N .

1808— 1811.

Skjønt intet af, hvad Grundtvig hidtil havde skrevet, havde vakt synderlig Opmærksomhed, og det meste af det vist nok var gaaet Læseverdenen næsten sporløst forbi, kunde det dog ikke være andet, end at den lille Kreds af Mænd, hos hvem de nye Ideer rørte sig stærkt og friskt, maatte have lagt Mærke til den umis- kjendelige Ejendommelighed og Begavelse, der ved Siden af det meget sære og uklare kom til Orde i de Afhandlinger, den unge theologiske Kandidat havde offentliggjort i de tre Aar, hans Landflygtighed havde varet. Vi se ham da ogsaa strax træde i Bekjendt- skabs- og Venskabsforhold til adskillige af de betyde­ ligere af den yngre Slægt og drages ind i det stærke aandelige Liv, der begyndte at udfolde sig hos denne. Hos Balles Svigersøn, Notarius publicus G. H. Olsen, lærte han Christian Molbech at kjende, og den Beun­ dring, de begge nærede for Oelilenschlåger, knyttede dem hurtig til hinanden til Trods for den Forskjel, der i mangt og meget var imellem dem og deres Syn paa