NFSGrundtvigsLivOgGjerning

132

handlingen »Om Asalæren«, af hvilken Mythologien kan betragtes som en videre Udvikling, gaar Digteren og Granskeren Haand i Haand paa den ejendommeligste Maade. Det store Publikum følte sig vel nærmest til­ trukket af de prægtige Kvad, i hvilke Grundtvig unæg­ telig faar den ejendommelig nordiske Tone langt kraftigere frem, end det nogen Sinde var lykkedes Oehlenschläger, og som dels gjengiver forskjellige Myther (»Frejs Kjær- lighed« og »Asken Yggdrasil«), dels (»Duggen«, »Hon­ ningduggen«) er rent lyriske Digte, mere foranledigede end udsprungne af Mytherne. Den lille Kreds af virkelig sagkyndige som Nyerup og andre maatte særlig glæde sig over det store Skridt, her var gjort i Retning af en virkelig P'orstaaelse af Gudelæren ud fra et idealt og filosofisk Standpunkt. Det var dog langt fra, at alle, der mente at være domføre overfor denne originale lille Bog, hvis ikke blot digteriske, men ogsaa viden­ skabelige Værd og Betydning nu med Lethed skjønnes af enhver almindelig dannet Læser, var tilfredse med den, og disse Røster er vel værd at lægge Mærke til som Vidnesbyrd om, at de haarde Ord, Grundtvig baade her og anden Steds udtalte om Tidens Uforstand, var vel beføjede. En udførlig Anmeldelse i Literatur- Tidenden for 1811 kritiserer alle de Bidrag, Grundtvig indtil da i Form af Afhandlinger o .s.v. havde givet til Belysning af sin Opfattelse af Nordens Gudelære, deri­ blandt ogsaa Mythologien, og kommer til det Resultat, at vel er der meget for Forfatteren ganske ejendomme­ ligt i hans Fremstilling, men om dette nye er rigtigt, er et andet Spørgsmaal. Recensenten »erkjender med Fornøjelse hos Forfatteren det fortjenstlige i at have be­ gyndt paa et adskille det ældre og nyere i Asalæren,