NFSGrundtvigsLivOgGjerning
134 Fuldstændig misfornøjet med Mythologien som i det hele med alt, hvad Grundtvig hidtil havde skrevet, var »den utrættelige Mand«, Historikeren Dr. Gustav Lud vig Baden, som lige strax kom til det Resultat, at det var en ukristelig Bog, der satte Asalæren over Kri stendommen, og senere (1815) i sit »Dansk-Norsk histo risk Bibliothek« betegnede Mythologien »med det mere, denne Forfatter har skrevet om Edda«, som »brugeligt for dem, der kunne og ville følge Hr. Grundtvig i hans Sværmerier. Oldgranskeren, der studerer Edda ikke som Næring for en sværmende Indbildningskraft, men for at samle grundige og nyttige antikvariske Kund skaber, gavne disse grundtvigske Sværmerier intet. Se mere af disse Produkter i Minerva 1806 og 1807«. At det ikke har skortet Grundtvig paa Anerkjen- delse for hans Mythologi fra mange, hvis Dom var værd at sætte Pris paa, er doguden for al Tvivl; selv fra Ud landet blev en saadan ham til Del. Friedrich Schlegel oversatte Stykker af Bogen i »Deutsches Museum« 1811 og 1812 med »umanerlig Berømmelse« og skrev et smigrende Brev til ham med Opfordring til at skrive om Norden i det nævnte Tidsskrift. En svensk Over sættelse udkom 1818 (2det Oplag 1839), og Geijer ud talte sig varmt anerkjendende om den. Samme Aar, som Mythologien udkom, udsendte Grundtvig en »Indbydelse til gamle Nordens Venner« med det anførte Vers af Tilegnelsesdigtet til Pram, J e g ofrer m it L iv og m in K ra ft til at rejse paa H ed en o ld s G ravhøj en talen d e S ten o. s. v., som Motto paa Titelbladet. Han forkynder det her som sin Hensigt »i en fortløbende Række at fremstille
Made with FlippingBook