NFSGrundtvigsLivOgGjerning

139 stilling af Sammenstødet imellem Kristendom og Heden­ skab, en kristelig religiøs Grundtone igjennem disse Optrin, men den er ikke blot fuldt behersket, men træder i Virkeligheden tilbage for Begejstringen for det store i den gamle Tid, som Digteren havde etsaa aabent Blik for, og hvori hans Digtning først og frem­ mest har sin Rod. Han ser det gamle Nordens Tids­ alder som en af de herligste, Historien har at opvise. Historien staar for ham som et sig udviklende Drama, der kun ved Skabergnisten i Menneskets Indre lader sig udfylde og da fremtræder som den herligste Digt­ ning, i hvilken Guder og Kloder henvandre med Kæmpeskridt og forkynde Tidens Stræben og dens Maal. Et saadant Dramas Mulighed og Herlighed kunne vi beskue i Asalæren og det, som oprulles for os i detgamle Nordens Tidsalder, er en spejltro Af­ bildning af Asadramaet. Optrinene af Kæmpelivets Undergang maa da beskues som Dele af Dramets sid­ ste Akt, skjønt de igjen tilsammen og hver for sig maa udgjøre dramatiske Helheder. »Hvo der altsaa ej fik Øje for et Kæmpelegeme, hvis Lemmer igjen selv ere Legemer, uden derfor des mindre at være og vise sig som Dele, han forstaar mig ikke«. Den mærke- lige Bog er paa én Gang et Udslag af en overordent­ lig poetisk Kraft og et Vidnesbyrd om, hvor langt dens Forfatter var trængt ind i dyb Forstaaelse af den oldnordiske Verden. Oehlenschlåger havde her faaet en Medbejler paa det Omraade, hvor han hidtil havde staaet som den eneste, og det en Medbejler, han i visse Maader ikke kunde andet end bøje sig for. »Skjønt det kun er Samtaler uden dramatisk Handling