NFSGrundtvigsLivOgGjerning

1 4 0

og Kraft«, siger han om Optrinene, »forbavsedes jeg over den Ild og Kraft i Sproget, den Fortrolighed med de gamle Sager, der havde beriget ham med Ord og Udtryk og med mange karakteristiske Træk i Skil­ dringerne, der gjorde denne Bog til et mærkværdigt Produkt i den danske Literatur. Han var i en vis Retning sejlet Historien adskillige Streger paa det poetiske Kompas nærmere end jeg«. Grundtvigs første Arbejder havde lettet ham Op- naaelsen af den Friplads paa Walkendorfs Kollegium, han søgte efter Tilbagekomsten fra Langeland, fordi de umiskjendelig hidrørte fra en »lovende« Forfatter. De to sidst nævnte hvert paa sin Vis fremragende Værker tillige med de Artikler og Digte, han jævnlig offentlig­ gjorde, vakte en betydelig Opmærksomhed for ham og skaffede ham ikke blot, som han selv siger, »et anstæn­ digt«, men i Virkeligheden et meget anset Navn i Læse­ verdenen; han følte Kræfter i sig til at vinde et endnu større, til Trods for den legemlige Sygelighed, hvoraf han jævnlig led i disse Aar, og som »ofte røvede ham de faa, dyrekjøbte Øjeblikke, han bestemte til Sjælens Fest«. Kirken havde han ganske tabt af Syne, han »tænkte aldeles ikke paa at gjøre Hovedstadens kirkelige Orakel, Kapellan [PI. G.] Clausen ved Frue Kirke enten Palmen eller Rangen stridig«, ja han lod sig ikke en­ gang høre i nogen af Hovedstadens Kirker. Hans Attraa var udelukkende at leve for Videnskaben og Digtekunsten, dem begge eller hvilken af dem det nu blev, der fik Overtaget, han tænkte paa at opnaa en Lærestol ved Universitetet, gamle Norden lagde helt og holdent Beslag paa ham, og hans Ønske var ube