NFSGrundtvigsLivOgGjerning

i 4 7 med Sikkerhed, at de ikke skrev under. Sognepræsten ved Frelserens Kirke, den gamle Professor Otto Fa- bricius, en alvorlig og stræng Mand af den gamle Skole, som i sin Tid var optraadt imod Bastholms liturgiske Forslag, gav Cirkulæret følgende korte og fyndige Paategning: »Jeg finder ham (Grundtvig) tale om Mæng­ den af Religionslærere, og deriblandt føler jeg mig ikke truffen«. Kapellanen ved samme Kirke, Rasmus Fenger, bad sig af samme Grund »fritagen for at under­ skrive Klagen«, og Præsten Mølsted ved Vartov und­ skyldte sig med Mangel paa Tid til fornøden Gjen- nemlæsning og Overvejelse af Dimisprædikenen — Plum havde bedet om, at Skrivelsen maatte »cirkulere hastig« —, men tilføjede udtrykkelig, at han havde den Bevidsthed, at »ingen af Hr. Grundtvigs Beskyldninger kan angaa mig«1). Det er ikke usandsynligt, at adskillige andre ligeledes have bedet sig fritagne, saaledes at de sex, der underskrev den til Kancelliet under 29de Maj indgivne Klage, i Virkeligheden kun talte i deres eget Navn. Hovedmanden var den alt oftere nævnte H. G. Clausen, Kapellan ved Frue Kirke. Klagen var meget skarp: »I denne udgivne Dimisprædiken«, »har Hr. Kandidat Grundtvig været forvoven og skamløs nok til med rene Ord at sige 0111 os Religionslærere til Hobe, at vi ere samvittighedsløse, fejge, af Hovmod forblindede Sandhedens og Religionens Forrædere, nedrige Hyk­ lere og forsætlige Folkebedragere . . . I Form af en Prædiken, og hvad værre er, af en Dimisprædiken, har Hr. Grundtvig ladet trykke et aabenbart Skandskrift mod den hele Stand af Religionslærere . . . Vi have J) D ansk K irk e tid e n d e 1873, Sp. 109, 1874, Sp. 135» 1 0 *