NFSGrundtvigsLivOgGjerning

148

troet, at vi ikke kunde lade dette Skandskrift hengaa upaatalt . . . Vel faar Skriftet ved at paatales en Vigtighed og Navnkundighed, som det med Hensyn til dets urimelige Indhold ikke fortjener, men Tavshed fra vor Side synes med Føje at kunne lægges os til Last og mistydes . . . Vi have derfor nu gjort det kongelige danske Kancelli opmærksomt paa denne Dimisprædiken, der vist ikke har sin Lige, og overlade til samme at bestemme, hvorledes med den bør for­ holdes« 1). Prædikenen, der havde givet Anledning til en saa- dan Storm, blev selvfølgelig reven bort og naaede endogsaa uden for Danmarks Grænser, idet den blev oversat paa Tysk og hilst med Begejstring af den be­ rømte Jung Stilling, en af Kristendommens ivrigste Forkæmpere imod Tidens Vantro. »Denne fortræffe­ lige unge Mand gad jeg kjende og trykke til mit Hjærte«, skrev han. »Herren velsigne og bevare ham paa Sandhedens Vej . . . Det er saadanne Mænd, vi trænge til«. Imidlertid havde Kancelliet afæsket det theologiske Fakultet en Betænkning, som det var længe om — den blev først afgivet den 8de Juli — det var jo ogsaa kommet i en saare mislig Stilling, idet en Censor af dets egen Midte havde givet Kandidaten Udmærkelse. Det forlangte og fik af Grundtvig en Er­ klæring, der gik ud paa, »at det aldrig var eller kunde være hans Hensigt ved hans Dimisprædikens Uarbej- delse, Holdelse og Udgivelse at fornærme eller ned­ værdige enten den gejstlige Stand eller enkelte Indi-

’) Jv fr. om h ele denne Sag H elvegs K irk e h isto rie , h w r d er er m ed d elt udførlige U d d rag af dens A k tsty k k er.