NFSGrundtvigsLivOgGjerning

iS»

nu ikke uden videre finde sig i. Han indgav i Slut­ ningen af Oktober en Ansøgning til Kongen, om at Sagen maatte blive forfulgt efter Lands Lov og Ret. Dette fraraadedes imidlertid bestemt af Kancelliet, sær­ lig fordi Biskoppen gjorde gjældende, at det var urime­ ligt, »aten Sag, der stod i umiddelbar Forbindelse med Religionen, gjordes til Gjenstand, for de borgerlige Dom­ stoles Kjendelse«. Hans Ansøgning blev henlagt, og den 5te Januar 1811 faldt Kongens Resolution, i Følge hvilken han maatte møde for Konsistorium og modtage en Irettesættelse — eller rettere høre paa Oplæsningen af den kongelige Resolution om, at han skulde have en Irettesættelse — »fordi han imod sit Løfte havde givet denne Prædiken i Trykken og ved nogle An­ meldelser i de offentlige Blade røbet den Hensigt at gjøre Opsigt«. Han synes at have været lige saa uskyldig i den anden paaankede Forseelse som i den første — ingen har i alt Fald til Trods for megen Søgen, saa vidt vides, kunnet finde saadanne »Anmeldelser i de offentlige Blade«. Det var en tvivlsom Sejr, Præsterne havde vundet. »Selv Hornemann (den theologiske Pro­ fessor, »Spotteren«)«, fortæller Grundtvig i Kirke­ spejlet, »ynkedes over mig, saa han fulgte mig ned i Studiegaarden og bad mig blæse ad det Vanheld, som ogsaa Langebek havde haft. Moldenhawer, som nu var Sjælen i Universitetsdirektionen, græd over mig som en gammel Romer ved Tanken om Lykkens Usta­ dighed, og Kaas, som var Præsident i det danske Kancelli, forsikrede mig, at baade Kongen og han vidste, jeg havde Ret, saa det skulde ej i mindste Maade skade