NFSGrundtvigsLivOgGjerning

153 sendt i Oktober 1806, trykt Februar 1807), »trods de højtravende Ord og Talemaader, som vanhelde den, ej tillod Tvivl om ærlig kristen Tro, da den er en Krigs­ erklæring mod Bibels og Kristendoms Fjender. At jeg«, vedbliver han, »formedelst Mangel paa inderlig Kjær- lighed til Gud og Næsten og Attraa efter forfængelig Ære i hele fire Aar nølede med ret at begynde den forkyndte Krig og ansaa det med saa mange Kristne for en lovlig poetisk Frihed at tale om Afguder, som om de vare noget, ansaa det med dem for rigtigt at sysle med Bøger og aandelige Ting uden strængt Hen­ syn paa Bo g e n og Kristendommen, det .er des værre sandt, men at jeg aldrig tog min Krigserklæring tilbage eller dulgte min Kristendom, det er ogsaa sandt, ja, alle mine Arbejder af nogen Vidde bekjende udtrykke­ lig bibelsk Kristendom som m in Religion, skjønt de stræbe at lempe sig efter Tidens Tolerance. Saaledes bekjendte jeg mig i Afhandlingen om Videnskabelig­ hed for Kristen og i de fleste Dele luthersk Kristen, saaledes erklærede jeg i mine mest sværmeriske Ar­ bejder, »Om Asalæren« og »Nordens Mythologi«, Kri­ stendom for den rene, aabenbarede Sandhed og lov­ priste kun Asalæren som det sandeste, Mennesker have digtet, som det sandeste, man kunde have uden for Palæstina, før Kristus kom til Jorden; saaledes vidner Optrinene af Kæmpelivets Undergang utvetydig om kristen Tro hos ham, som fremstilte dem, og endelig fornyede jeg i min Dimisprædiken (1810) den Krigs­ erklæring, i hvis Aand jeg strider og med Guds Hjælp skal stride saa længe, til Han byder mig at nedlægge Vaaben for at indgaa i den Hvile, hvorefter Hjærtet