NFSGrundtvigsLivOgGjerning

x57

bestemmer den blot som en S træben efter klarere Indsigt i K ristendommen, om hvis Sandhed ingen Tvivl kan være. Saaledes er d et ikke alene tilladt, men endog ueftergivelig Pligt for de. K ristne at drive Kund­ skaben i de døde Sprog, om Naturens og Historiens Hemmeligheder til det højest mulige Trin, kun at alle disse V idenskaber træ d e villig i Kristendommens T je­ neste, thi naar de ville staa ved sig selv og dyrkes fol­ deres e g e n Skyld, da er d et jo klart, at de ere Af- guder, den menneskelige Hovmods besm ittede Børn, der lede deres D yrkere og alle ubekræ ftede bort fra den korsfæ stede og efter hans eget Udsagn fra Salig­ hed. . . Med den V ished vil vel ingen mene, at jeg i næ rvæ rende T id salder kan vanke rolig om mellem det gamle Nordens Kæm peskygger. N edkaste mig i den brusende Strøm , d e t maa jeg, henrive mig mægter den ej, men om den skal lukke sig over mig, derfor raader den evige. P aa R anden af det bundløse Svælg, mod hvilket T idsalderen blind fremhaster, der vil jeg stande, jeg vil udspæ nde for den sit eget Billede, og ved Siden vil je g stille to luende B lu s: Herrens Ord og de forbigangne T iders V idnesbyrd. Kalde og varsle i Herrens Navn, d e t vil jeg, saa længe han forlener mig Kraft og tillader mig at opløfte Røsten, thi hans er Magten og Æ ren i al Evighed«. D et fremgaar jo klart nok af disse stæ rkt bevægede Ord, at L odden for saa vidt var kastet, som det stod fast for ham, a t han vilde vie sit Liv til Guds Tjeneste. Beslutningen om Opbrud fra gamle Norden, der saa længe havde fortryllet ham, var urokkelig tagen. Han meddeler i Fortalen til Idunna, at der næppe udkommer