NFSGrundtvigsLivOgGjerning

162

den Side indrømmer han, a t »Kandidat G rundtvig b e­ sidder et udmæ rket T alen t og gode Kundskaber-, at de Erfaringer, han har g jort, kunne have form indsket hans Selvtillid, og at, hvad Erfaring har læ rt i en Del lignende Tilfælde, Befordring til et Em b e d e , hvorved han kunde rives ud af den Fantasiverden, i hvilken han lever, og tvinges til a t sysselsæ tte sig med G jenstande af den virkelige, turde væ re det eneste Middel til at helbrede ham for hans Hang til Sværmeri«. Kancelliet udtalte i sin Indstilling i Overensstemmelse med B iskop­ pens sidst anførte Betragtninger, at »det sikreste Middel til at helbrede denne unge Mand og muligen gjøre de ypperlige Talenter, han besidder, frugtbringende for S ta ten , er jo før jo hellere at indføre ham i en p rak ­ tisk V irkekreds, hvor han i Omgang med M ennesker og i en Mængde af forskjellige Embedsforretninger, der alle kræve hans Opmæ rksomhed, vil finde Adspredelse, hans overspændte, vildledte Indbildningskraft vorde n ed ­ stem t og ordnet, og Lejlighed gives ham til at udvikle og anvende de herlige Anlæg, han besidder«. D et fremhævede, a t hans F a d e r, »en gammel, agtvæ rdig Mand, b ed st vil kunne vejlede ham og tillige have T il­ syn med, at Em bedet tilbørlig forrettes«, og det mente endelig, at »den Forseelse, K andidat G rundtvig gjorde sig skyldig i i H enseende til D im isprædikenen«, skyld­ tes »overdreven Selvtillid, ungdommelig Ubesindighed og en stæ rk Hang til Sværmeri, som fandt Næring i det ensomme, spekulative Liv, han hidtil har ført«, og ikke burde komme i Betragtning, »da han har underkastet sig den ham derfor allernaadigst paa­ lagte Straf«. D e t anbefalede derfor Ansøgningen, Fade-