NFSGrundtvigsLivOgGjerning

i 6 3

ren fik sit Em bede igjen, og efter den 29 de Maj 1 8 1 1 at have m od taget den præ stelige Indvielse blev Grundt­ vig iste Søndag efter Trinitatis af sin æ ldre Broder Otto, der var P ræ st i Torkildstrup paa Falster, indsat som Kapellan i U dby og Ørslev. K o rt efter skrev han: Apostlene paa hellig Pinsefest iførte blev med Kraften fra det høje;

i Pinseugen det sig maatte føje, at jeg indviedes til Herrens Præst. Og der jeg hørte Brødrene tilsammen i Jesu Kristi Navn at sige Amen, da blev det samme i mit Bryst udtonet, og jeg mig følte med min Gud forsonet. Da hastede jeg ud fra Axelstad, jeg takkede, jeg higede, jeg bad. Jeg vandred frem i blide Morgenstund; men der jeg nærmed mig den kjære Grund, hvor Barnedagene henflød saa trygge, hvor gamle Fader end mon rolig bygge og med sin kjære, alderstegne Viv henstirre munter paa det sande Liv, — da gjordes det mig trangere om Hjærte ved Mindet om den glade Barnetid, ved Mindet om de sidste Tiders Smerte, ved Tanken om den store, tunge Id, som jeg fra nu for Gud begynde skulde. I Skovens Udgang paa en gammel Sten jeg satte mig, optog af lidet Gjemme det T e s t am e n t , hvori jeg læste hjemme, da jeg som Barn fra dunkle Dagligstue oplærtes til mod Himlene at skue. Den gamle Bog mig trolig havde fulgt paa Jyllands Heder, Lavinds Blomsterenge, men dog, des værre, én Gang alt for længe dens blanke Lys var for mit Øje dulgt. Jeg den oplod, og hvor mit Øje faldt, der fandt det ogsaa uden Leden alt. x)

x) 1 Kor. 15 , 55 : „Død, hvor er din Braad? Helvede, hvor er din Sejr? Men Dødens Braad er Synden, og Syndens Kraft er Lo-

1 1*