NFSGrundtvigsLivOgGjerning

1 68

P'orretninger« — B iskoppen (Munter) fremhæver særlig Ungdomm ens Undervisning og Sognets F attigvæ sen som Sager, han har anvendt megen T id paa —, fik han dog T id til adskilligt, som ikke um iddelbart hørte til hans Embede, men som dog tjen te til den Sags Fremme, han helt og holdent havde hengivet sig til, thi fra den Stund af, da det store Omslag var foregaaet i hans Sjæl, var i V irkeligheden, som P rov st Bøgh skrev i det om talte V idnesbyrd, »hans udmæ rkede, vel uddyrkede T alenter ganske helligede K ristendommen«. Munter, der 1808 havde afløst Balle som Sjællands Biskop, vilde gjæ rne have noget mere L iv i Roskilde Landem odes Forhandlinger, end der længe havde væ ret, og søgte at faa tilvejebragt en frugtbar D røftelse af passende Æ m ner ved dels selv a t oplæ se A fhandlinger o. desl. og dels opmuntre P ræ sterne til a t følge Exem plet. Grundtvig var en af dem, der efterkom Opfordringen. I 1 8 1 2 oplæ ste han saaledes S tykk er af sit store D igt »Roskilde-R im«, og A a re t forud forelæste han en Af­ handling om Gejstlighedens V id en sk ab e ligh ed ]), i hvil­ ken der lyder os lignende T on er i Møde som i Dimis­ prædikenen: »Selv mellem P ræ ste rn e , som er dertil satte, a t de skulle forkynde d et glade Budskab om K risto, har V antroen tag et Overhaand. Hvorledes kan man da vente, a t de ville opofre deres Liv til at granske i en Bog, hvis Mage de vel mene til Nød selv at kunne skrive, eller som dog er langt fra a t væ re dem Bøgernes J) Den blev betegnende nok ikke optagen i det officielle, vistnok nærmest ved Biskoppens Foranstaltning trykte Udvalg af Lande­ modets Forhandlinger, men fremkom først 1814 i Jens Møllers Theologisk Bibliothek V.