NFSGrundtvigsLivOgGjerning

kalde »den alamodiske Devotion, som kaldes Pietas vidgaris «x). Offentlige Forlystelser, selv de uskyldigste, afskaffedes næsten helt. Forsømte man Kirken, blev man slagen med Bøder, og kunde man ikke betale, maatte de afsones i Gabestokken, Kirketugten skærpedes paa alle Maader, og der vaagedes strængt over dens Over­ holdelse. Paa den anden Side var det ikke uden Grund blevet til et Ordsprog, at »Gudsfrygt var nyttig til alle Ting«. Intet Under derfor, at paa den ene Side Hyk­ leriet trivedes frodig, medens paa den anden Side Overspændtheden hos mange antog saadanne Dimen­ sioner, at den grænsede til Afsindighed. Det er med disse Tilstande for Øje, at Plolberg efter længe at have kastet sig helt og holdent over videnskabelige Arbejder, da han omsider ikke længere kan dæmme for sin poetiske Produktion, skriver sin »Niels Klim« paa Latin og lader den udkomme i Udlandet. Og hans Frygt var ikke ugrundet. Hofprædikanterne Bluhme og Pontoppidan synes at have gjort, hvad de kunde, for at faa Bogen forbudt og konfiskeret som et for Religionen farligt Skrift, og naar det ikke lyk­ kedes dem, skyldes det vist nok kun den store Anseelse, Holberg stod i baade ude og hjemme, og det Ry og den Udbredelse, Bogen hurtig vandt i Udlandet. Det var ikke blot Hykleri og Overspændthed, Pietismen avlede; ogsaa Fritænkeriet, der først rigtig begyndte at røre sig, da Pietismen kom til Magten, bidrog den mægtig til at fremme, idet dens Værkhel*) Holbergs moralske Tanker. Epigr. Libr. IV , 168.