NFSGrundtvigsLivOgGjerning

i 8 o

ning til alle T idens Yndlingstanker, og a t den vil for­ bitre mange ved den hensynsløse, uforbeholdne Tale, den fører ogsaa om samtidige, »ja, man kunde vel faa i Sinde at adle min ringe Bog til Paskvil«. Grund­ synet i Bogen er fra først til sidst, »at ej alene al sand D yd i Landene, hvor Kristus nævnedes, gjennem atten A arhundreder udgik fra T roen paa den korsfæ stede, men at A anden indsov og vaagnede, K raften ødtes og fornyedes, S tater faldt og op stod med den«, at »Krøniken bæ rer de mest uforkastelige V idnesbyrd om K ristendommens vidunderlige Oprindelse og om det bestandige Undervæ rk, ved hvilket denne hellige Tro har fremkæmpet og gjenfødt sig selv«, a t H istorien er »en K jæde af store Begivenheder, alle stem te til ét, alle løbende sammen for at opfylde ét«. N D e t var med andre O rd »Ideen om T idernes Sam­ menhæng og K ristus i deres Middelpunkt«, der b ar den hele Fremstilling, den Idé, Steifens havde nedlagt Spi­ ren til i hans Sjæl, der her tra ad te fuldt udviklet frem. Opfyldt af denne Idé holder han H istorien i dens Hel­ hed op for sin vantro, lunkne Sam tid og holder umid­ delbart Dom over den, idet han fører Skildringen helt ned til sin egen Tid. Skjønt og mægtig former det Krav, der gaar igjennem hele Bogen, sig i dens Slut­ ning. E fter at have talt om, hvorledes »Sjette F rederik under bange Varsler tog Tvillingspiret i Haand«, o g o m de forskjellige Veje, man havde anvist til den Gjenfødelse, hvortil der trængtes saa haardt, siger han: »Saaledes menes og tales, skrives og handles til alle Sider. D et er allerede meget, at vi se vor Brøst, men naar ogsaa hine A rbejder kronedes med det heldigste Udfald, vilde