NFSGrundtvigsLivOgGjerning

184

b etinget nødvendig. D et mest ubegribelige i denne kan bortfalde ved en ny Fortolkning, og d et øvrige, som ej er nødvendigt til Salighed, lader sig ved F o r­ nuften gjøre temmelig sandsynligt. Flan førte Krig imod den gamle Enfoldighed i T ro og Tale saa vel som mod de gamle K irkeskikke; Bibelens Nøgle, de hellige Sprog, vilde han have hartad alle P ræ ster fratagen, uden vel selv at mærke, at de derved bleve blinde Ledsagere, ja, det lod, som han vilde, at P ræ sterne skulde sørge mere for deres Menigheders Legem er end Sjæle. Ingen Bøger om de guddommelige Ting bleve en T id lang saa læste som hans, og højt pristes hans kunstlede Veltalenhed. Overmaade har da han bid raget til a t gjøre en bagvendt og skrøbelig Syns- maade for Kristendommen gjældende, skjønt hans Bøger vist ogsaa have givet en Del Mod til dog at beholde nogen Kristendom . D yb t var aldrig hans Blik, og han undte sig ej stedse T id til a t arbejde med Flid. Han overlevede selv sit Navn og sa a , hvorledes Vantro udviklede sig netop af de Grundsætninger, han havde forfægtet«. B a l l e , der efter Evne havde søgt at dæmme for den Vantroens Strøm, som fra d et attende A arhundredes sidste Decennier af med rivende F a rt væ ltede ind over Landet, faar Ros for det, Sam­ tiden spottede ham for, og Dadel for det, der mest lempede sig efter Tidens Smag og T ankegang: »Bast­ holm , der før ubedet greb K ristendommens Ban­ ner«, hedder det, »lod det falde paa Stridens Dag, men én var der dog, som baade havde L y st og For mue til at løfte og bæ re det, det var Nikolaj Edinger Balle. H artad alle adspredtes hver til sit og forlode