NFSGrundtvigsLivOgGjerning

Farveskinnet, og F jerene graane i de sjunkne V inger; o, gid Fuglen dog end, før V interen kommer, med den levnede K raft vilde a l v o r l i g e n stræ be fra Jord, da skulde end fra Bøgetoppen en Svanesang lyde til Gru for Guds F jender og til hans Venners Jubel, og F ug ­ lens Tunge skulde da løsnes til sin besluttede Id ræ t: den evige Lovsang«. — Om O e h l e n s c h l a g e r hedder d et i fuld Overensstemmelse med hans tidligere U d ­ talelser stæ rk t og varm t: »Hans første Digte, som udgik, ænsedes kun af faa og yndedes af fæ rre ; en Del af dem avledes ogsaa i en aandelig Rus, men det m aatte hver sande, som havde nogen Fo rstand paa Skjaldskab, at aldrig havde nogen dansk D igter gjæ ret saa kraftig eller lovet saa meget. Hans poetiske Skrif­ te r ere derimod en Blomsterkrans, til hvilken Danmark ej og Tyskland næppe kan fremvise Magen. H artad alt er udrundet af en høj, m eget af en hellig Begejst­ ring, og har sikkerlig virket mere for K ristendomm en end alle T idsalderens apologetiske Skrifter tilsammen, thi de herlige D igte m aatte vække, hvad de aandede: en kristelig S t e m n i n g . Den søde Enfoldighed i Vau- lundurs Saga m aatte hos mange avle Væmmelse for det højtravende Svulst, der kaldtes et smukt S p ro g ; at det er paa den barnlige F rom heds Vinger, ej paa Kundskabens opdyngede Myretuer, M ennesket kan vinde til Stjæ rnerne, m aatte visselig falde p aa Sinde ved mangt et Kvad, medens d e t i henrivende T on er ud­ lagdes gjennem A laddin; T idens V anart og latterlige Hovmod stilledes klart for Øje lige saa vel i de muntre Kvad om F rejas A lter og Bæ ltsejladsen som i den her­ lige Morgenvandring og saa mangen alvorlig Sang om