NFSGrundtvigsLivOgGjerning

9 lighed, dens kjedsommelige Hængen i det udvortes med lange og hyppige Bønner og Andagtsøvelser o. s. v., dens Ufordragelighed imod anderledes tænkende og den Bornerthed, hvormed den kvalte al Livsglæde, selvfølgelig maatte gjøre mange lede ved Kristendom­ men og tilbøjelige til at laane Øre til de Angreb, der rettedes imod den. Holberg bidrog, skjønt han aldrig traadte i direkte Opposition til Kristendommen, væsentlig til at skaffe den nye deistiske, fra England og Frankrig udgaaede Retning Indgang. Han holder paa Aaben- baringens Sandhed, ogsaa paa Læren om Kristi Gud­ dommelighed og Treenigheden, men lægger dog nær­ mest Vægten paa Kristendommens almindelig moralske Indhold og kræver Biblen set i Naturens Lys. Han erklærer, at »aandelig aabenbarede Ting, som gaa over Fornuften, maa vi tro, omendskjønt vi dem ikke be­ gribe, thi saadanne Ting stride ikke imod vore Sanser, men vise alene, at menneskelig Fornuft haver sine Grænser«. Han vil intet antage, som svækker Grund­ volden af den Lærdom, han bekjender, men han vil paa den anden Side intet erkjende, som strider imod de almindelige Sanser. Den Modsigelse, der er i dette Standpunkt, kom aldrig saaledes frem for hans Bevidst­ hed, at han blev nødt til at tage sit Parti; han blev til det sidste staaende ikke blot som Talsmand for Tolerancen, som han »fra den Tid, han kom til Skjels Alder, altid har anset som en sand kristelig Dyd«, men ogsaa som en Modstander af de to stridige Retninger i deres Yderlighed. Det er imidlertid klart nok, til hvilken Side han i Virkeligheden hældede. Hans Hævdelse af Pligten til kun at antage, hvad Fornuften