NFSGrundtvigsLivOgGjerning

IO

har godkjendt, har afgjort Overvægten over hans Respekt for Aabenbaringen som saadan. »Naar man vilde examinere hans Kætterier«, siger han, »skulde man finde, at de alene bestaa deri, at han ved alle Lejligheder tager Gud i Forsvar imod visse outrerede Orthodoxer, der hellere ville opofre den hele Religion end vige en Fodbred fra en antagen Biartikel«. Dette vilde være sandt, naar man i Stedet for Ordet »alene« satte »for det meste« og for »ved alle Lejligheder« »ofte«- i den Almindelighed, hvori Udtalelsen er holdt, slaar den ikke til. Holberg banede i Virkelig­ heden ved mangfoldige Udtalelser i sine folkelige Skrifter og ved hele den kølige Tone, hvori han talte om det religiøse, Vej for en slap Opfattelse deraf, der gjorde det let for de nye Ideer at trænge igjennem, da de meldte sig uden Forbehold. Efter Holbergs Død voxede Fritænkeriet som en rivende Strøm, og snart var Splittelsen og Forvirringen almindelig. I de dannede Kredse blev det mere og mere Mode at forholde sig skeptisk til den aaben- barede Lære, og denne Skepsis gik hurtig over til Fornægtelse og Spot. Denne Bevægelse, som trængte ud i stadig videre Kredse, tog selvfølgelig endnu mere til, da Revolutionsideerne med deres Krigserklæring imod alt bestaaende naaede her op fra Frankrig og forrykkede Hovederne paa adskillige. Fornuften blev sat i Højsædet; efter den skulde alt lempes og rettes, og om Religion vilde man kun høre Tale, for saa vidt som den optraadte som ren Naturreligion. Idet Tids­ alderen skrev Oplysningen paa sin Fane, søgte den for Aandslivets Vedkommende med ét Ryk at rive sig løs