NFSGrundtvigsLivOgGjerning

Helhed fremdrage og kortelig dvæle ved nogle af de Personligheder, der paa det religiøse Omraade gav Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aar- hundrede deres Præg. Som Rationalismens betydeligste Mand maa vi da først og fremmest nævne K r i s t i a n Ba s t h o l m (1740 —1819). Hengiven til filosofisk Grublen fik han, som havde mest Lyst til at studere Naturvidenskaberne og Filosofien, men efter sin Faders Ønske skulde være Theolog, tidlig Hang til Fritænkeri og Tvivlesyge, men overvandt disse Anfægtelser og blev Præst og betraadte dermed, kun som »en Vej til Levebrød«, den Bane, paa hvilken han skulde komme til at øve en saa betyd­ ningsfuld Indflydelse paa hele Udviklingen her hjemme. Efter at have virket nogle Aar som Præst i Smyrna, hvor der var en lille tysk Menighed, kom han tilbage 1771, blev Præst i Kastellet og samlede snart ved sin Veltalenhed i Forbindelse med den Overensstemmelse, der var imellem hans Prædiken og Tidens almindelige Tankegang, en Menighed om sig, der kom fra Hoved­ stadens mest oplyste og dannede Kredse, som i ham havde fundet en Mand, der ret var efter deres Sind. E t af hans første Skrifter er karakteristisk nok en »Lovtale (!) over Messias« — »har ellers nogen fortjent en Lovtale, da har unægtelig denne himmelske Lærere og en falden Verdens Oprettere den billigste Ret dertil« —, nu udgav han (1775) sit store, epokegjørende Skrift »Den gejstlige Talekunst«, der ikke blot blev bestemmende for den gejstlige Veltalenhed her i Landet i lange Tider, men endogsaa af Kejser Josef indførtes ved alle offentlige Læreanstalter i hans Stater. Der