NFSGrundtvigsLivOgGjerning

hvilke særlig hans »Jødiske Historie« skaffede ham Navn af »den første danske Prosaist«, men ogsaa, efter at han i 1782 var bleven kongelig Konfessionarius, indtog en fremragende og indflydelsesrig Stilling i Kirken. Gudstjenesten, der i alt væsentligt havde be­ varet de fra Reformationstiden nedarvede Former, havde tabt en hel Del af sin Anseelse i Lægfolks Øjne; efterhaanden som man vendte sig mere og mere bort fra Kristendommens dybere Indhold og søgte en simpel Fornuftlære i den, maatte meget i Liturgien tage sig forældet og besynderlig ud, og man havde allerede i nogen Tid været i Færd med saa smaat at omdanne Kirkeskikkene og de gudstjenstlige Handlinger efter Tidens Smag, da Bastholm fremkom med sit gjennemgribende Forslag, som netop havde til Formaal at hæve den kirkelige Gudstjeneste i den almindelige Mening ved at gjøre den »kort, interessant og op­ muntrende«. Han »indsaa, at vore Kirkeskikke ere aldeles ikke indrettede efter Menneskets Natur, og at Kirkeformularerne ere hel maadelige, undertiden an­ stødelige«, og han var vis paa, at »alle fornuftig tænkende Kristne« maatte ønske en Forandring. Hans dertil sigtende Forslag giver os paa mange Punkter et godt Indblik i Forhold og Tilstande paa det religiøse Om- raade paa den Tid, da det fremkom. Han anbefalede saaledes meget, at Menigheden skulde knæle under Bønnerne, ikke blot fordi det vilde gjøre en gribende Virkning, men ogsaa som et Middel til at holde den vaagen. De allerfleste »beskjæftige sig med ganske andre Tanker og vaagne først op som af en kort Slummer, naar de høre Amen. Den ene taler med sin Sidemand, den anden betragter sin Nabos Pynt; den