NFSGrundtvigsLivOgGjerning

ene tager sig en Pris Tobak, den anden aftørrer sine Briller; den ene lader Øjnene spasere omkring i Pulpi­ turerne, den anden er beskjæftiget med at opkaste den næste Salme, som skal synges, og den, som synes roligst og andægtigst, sidder i Tanker, med andre Ord, han tænker aldeles intet«. Salmesangen vilde han have indskrænket til Lovsange. Salmer af dogmatisk, moralsk og historisk Indhold stod for ham som »en forunderlig Blanding af Varme og Kulde, hvor Kulden rimeligvis vil faa Overvægten«, og Bedesalmer — »at synge og bede tillige« — fandt han nu rent unatur­ lige : »Mon et Barn nogen Tid kommer syngende til sin Fader, naar det vil anmode ham om en Vel- gjerning? Føler det ret sin Trang til den Velgjerning, det beder om, saa kommer det snarere grædende end syngende. Naar en Undersaat indstiller sig for sin Fyrste for at anholde om en Naade, bringer han ikke Musik med sig. Sang og Musik er en Virkning af Glæde. Den trængende, den bedrøvede synger ikke. At bede i Rim er allerede unaturligt, men kommer der endnu Musik og Takt og Triller til, hvad maa det da ikke være?« Han havde i det hele taget ikke syn­ derlig Tro til Salmesangens Betydning som Middel til at vække Andagt. »Man vender sædvanlig Bladet om, før end man begynder en Salme, for at se, hvor lang den er, og finder man den for vidtløftig, saa begynder Kjedsommeligheden tillige med Salmen. — Mange op­ sætte deres Gang til Kirken, indtil den Tid er forhaanden, da man kan vente, at Præsten snart vil træde op paa Prædikestolen«, og da alle mere eller mindre føle »en vis Dorskhed til aandelige og gudelige Øvelser«, og