NFSGrundtvigsLivOgGjerning

17 det er »upaatvivleligt, at de fleste med mere Munter­ hed bivaane et Bal, en Koncert, en Komedie end en Gudstjeneste«, saa maatte man sørge for at gjøre denne opmuntrende og afvexlende. Om det saa var Sakra­ menterne, vilde han have dem forandrede- der er ingen Mening i at rette Spørgsmaal til nyfødte Børn, og Forsagelsen f. Ex. vil han derfor have gjengivet saa- ledes: »Vil du være en Borger i Jesu Kristi Rige, saa skal du arbejde paa at træde i Jesu Kristi Fodspor, at danne dit Hjærte efter hans Hjærte, at følge ham paa Lydighedens og Taalmodighedens Vej, at rense dig alt mere og mere fra al Smitte paa Legem og Sjæl og hellige dig aldeles ved at frygte Gud«. Skrifte- maalet tilfredsstillede ham. heller ikke *), kort sagt paa alle Punkter krævede han Forandringer, og disse til­ sigtede bestandig en Lempelse efter den herskende spidsborgerlige Opfattelse af det religiøse, særlig af Kristendommen. Landets Gejstlighed var gjennem- gaaende endnu ikke naaet til det Stade, Bastholm ind­ tog i dette mærkelige Skrift, men det var dog, bortset fra enkelte Undtagelser som Johan Nordal Brun og Biskop Balle, nærmest kun en traditionel Ærbødighed for de gamle Kirkeskikke, der stemte den imod dette Forslag til en Liturgi, der var »opbyggeligere og mere overensstemmende med Menneskets Natur end den nuværende Indretning«. Fritænkerne hilste det derimod med Glæde som et Skridt hen imod det Maal, de *) Betegnende for hele Tilstanden siger han: »Sytten til atten Aar har jeg været i den gejstlige Stand, og det haver endnu ikke mødt mig en eneste Gang, at nogen KLommunikant haver haft noget at tale med mig angaaende sin Sjæls Tilstand«. Fr. W. Horn: Grundtvigs Liv og Gjerning. 2