NFSGrundtvigsLivOgGjerning

i8 stræbte efter, og hyldede den ansete Prælat som den oplyste Religionslærer, der havde sat sig ud over gamle Fordomme. Umiddelbare praktiske Følger fik Bastholms Forslag ikke; det fremkaldte en utrolig Masse Flyveskrifter, men alt blev ved det gamle. Det fik imidlertid tillige med den liturgiske Fejde, det frem­ kaldte, og som Kirkens Modstandere efter den almin­ delige Mening gik sejrrig ud af, en betydelig Ind­ flydelse paa Tilstanden i Almindelighed, for saa vidt som Kirkens Anseelse og dens Forkæmperes Mod­ standskraft yderligere slappedes, og Vejen derved endnu mere banedes for de opløsende Tendenser. Samme Aar, som det nys omtalte liturgiske For­ slag udkom, udgav Bastholm sin »Religionsbog for Ung­ dommen«, der skulde træde i Stedet for Pontoppidans Forklaring, som var den avtoriserede Lærebog. Det er ganske det samme aandelige Fysiognomi, der møder os her. »Børnene skulde ikke alene opdrages til gode Kristne, men ogsaa til gode og nyttige Borgere«, det er to væsentlig forskjellige Ting, men som for saa vidt lade sig forene, som det er ved sin dydige Stræben, Mennesket bliver en god og nyttig Borger, og det ogsaa er paa d e n , han nærmest maa grunde sit Salighedshaab. De kristelige Lærdommes væsentlige Karakter er som Følge af denne Grundbetragtning udviskede; de staa nærmest som et supplerende Tillæg til en deistisk Dyds- og Lyksalighedslære. Det egentlige Fritænkeri bredte sig imidlertid mere og mere, for en stor Del støttet og fremhjulpet af Bastholm, ganske vist meget imod hans Vilje, for saa vidt som han selv mente at staa paa Kristendommens