NFSGrundtvigsLivOgGjerning

20

de apologetiske Smaaskrifter, han i de nærmest følgende Aar udgav. Han finder det i sin Orden, at Kristi Lære underkastes en Revision, at der, naar Folket er oplyst og modent nok dertil, af Regeringen nedsættes »en Kommission for at gjennemgaa de religiøse Menin­ ger og af Lærebøgerne lade udslette de Lærdomme, som efter nøje upartisk Undersøgelse bleve befundne at være baade fornuft- og skriftstridige«, det maa blot ikke ske strax. Man bør nemlig, mener han, gaa meget lemfældig og varsomt til Værks. »Den kloge og sin­ dige, som vil udrydde elskede og dybt indgroede Religionsfordomme, gaar frem med langsomme, var­ somme, uformærkte Skridt. Han skjuler sin Hensigt for desto sikrere at opnaa den; hemmelig undergraver han disse Fordommes Grundstøtter; det maa forekomme Mennesket, at Bygningen falder af sig selv, uden at han med Forsæt haver bidraget noget til at styrte den«. Han anbefaler ikke blot »at gaa frem med Sindighed og i Steden for at gaa aabenbar til Felts mod religiøse Meninger, som ere Folket hellige, heller altid med Tavshed forbigaa dem, aldrig tale om dem, at de efterhaanden kunne glemmes« — der er f. Ex. Kristi Nedfart til Helvede, »som ogsaa begynder at gaa i Forglemmelse og maaske allerede var glemt, naar den ikke stod i vore Trosartikler« —, men han gaar saa vidt, at han siger: »Naar andre Lærere an­ vende Forsoningslæren til deres Medkristnes Rolig- gjørelse, saa er det enten, fordi de selv føle sig over­ beviste om dens Sandhed, eller de anse denne Lære for en Vildfarelse og anvende den dog til deres Med­ menneskers Roliggjørelse, fordi de indse, at de trænge