NFSGrundtvigsLivOgGjerning

til den, at den gode Kristen ikke kan undvære den. Det er en Sjælelægedom, hvortil han nu en Gang er vant. Man skadede ham, om man berøvede ham den. Bør disse Lærere nu dadies som Bedragere?« Kan man undre sig over, at saadanne Udtalelser fremkaldte det Spørgsmaal: »Er det en kristelig Lærers Pligt at lyve for Almuen?« Rationalismen havde i Virkeligheden, som N. M. Petersen siger, »naaet sit sidste Maal; den var, imedens den tragtede efter den højeste Klogskab, bleven nederdrægtig og lumpen. Alle ærlige Sjæle, som følte Afsky for at mene ét og forkynde et andet, maatte vende sig fra den«. I Aaret 1800 nedlagde Bastholm sin Virksomhed som Præst, og samtidig antog hans frodige Forfattervirk­ somhed en noget anden Karakter, idet han i Resten af sit Liv nærmest var optagen af historisk-filosofiske Undersøgelser og ikke mere deltog i Diskussionen af de religiøse Spørgsmaal, der umiddelbart stod paa Dagsordenen. Hans overordentlig omfattende Produk­ tion viser tydeligere end nogen anden enkelt Forfat­ ters Rationalismens gradvise Udvikling i de sidste Tiaar af forrige Aarhundrede. Han er fra først af vaklende og usikker i sin Opfattelse, hvorfor der jævnlig, især i hans tidligste Skrifter, kan paavises Modsigelser, men efterhaanden kommer han længere og længere ned ad Indrømmelsernes Skraaplan, til Religionen til sidst er indskrænket til et Indbegreb af almengyldige Fornuft­ sandheder. »Det er det snigende ved Bastholms Frem- stilling, at han har faaet Skriftens og Kirkens Dogmer til at tale i Fornuftens Navn, saa at det saa’ ud, som stred han for Kirken mod Fritænkernes Angreb, me-