NFSGrundtvigsLivOgGjerning

23 ger, der fremsattes imod Biblen, og samlede en Mængde Tilhørere om sig, men Raaheden gjorde ham snart denne Gjerning saa vanskelig, at han hver Sommer mente at maatte opgive den. »Der blev støjet, saa at man næsten ikke kunde høre Biskoppens Ord, ja man talede op til ham paa Prædikestolen og fornærmede ham ved upassende Spørgsmaal«, der udspredtes Ryg­ ter om, at det var Stævnemøder og deslige, der lok­ kede Folk til Kirken. Han tabte imidlertid ikke Modet, men førte fra 1796 ogsaa Kampen imod Fritænkerne over i Pressen i sit Ugeskrift »Biblen forsvarer sig selv«, som han udgav til 1802. »Visselig vil disse Aar, da den utrættelige Biskop saa at sige stillede sig paa Gaden for med ærlig Iver at forsvare sin Bibel og sin Kristendom, medens literære Gadedrenge overdængede ham med Haan og Skjældsord, og medens kloge Folk spottede hans Færd eller saa’ ned paa den med for­ nemt Smil — visselig vil disse Aar mere end noget andet, han har gjort, ja endog til Trods for meget, man kunde ønske ugjort, altid sikre Balles Navn en kjærlig Ihukommelse i den danske Kirke«. Balle var en lærd Mand, paa sin Vis et skarpt og klart Hoved og først og fremmest en grundretskaffen Karakter, der hensynsløst kæmpede for det, han ansaa for ret og rigtigt, men den Opgave, hans Tid stillede ham, var han ikke voxen. Han var, uden at ane det, selv til en vis Grad reven med af Strømmen. Han stred af al Magt mod den aabenbare Vantro, men han saa ikke, at Tro og Viden, som her tørnede sammen, ikke lod sig forlige paa den Maade, Tiden stræbte hen til. Han staar i Virkeligheden selv paa Rationalismens