NFSGrundtvigsLivOgGjerning

24 Grund, i mangt og meget anerkjendende dens Princip om Fornuften som Norm for Troens Indhold. Det er saaledes betegnende, at medens Bibellæsningerne i Kjøbenhavn havde Ord for at være stiv gammeldags Orthodoxi, fandt man, da de udkom i Trykken, paa Landet paa flere Steder, hvor Fritænkeriet ikke var trængt igjennem, at de ikke var orthodoxe nok. Angrebene paa Kristendommen kulminerede i 0 11 o H o r r e b o w (1769—1823), hvis Ugeblad »Jesus og For­ nuften« (1796—1801) vandt en betydelig Udbredelse som Udtryk for en meget almindelig Opfattelse. Fra først af optraadte han forholdsvis moderat, hvorfor hans Blad ogsaa fik Indpas i Kredse, som ellers ingenlunde delte hans radikale Anskuelser, men han gik snart over til at vise sig som den aabenbarede Religions erklærede Fjende. Jesus blev fra »Visdommens og Dydens første­ fødte Søn« til en sværmende Revolutionsstifter, hvis Planer glippede, og som, da han ikke mere med Ære kunde træde tilbage, lod sig nagle til Korset, hvorfra han blev tagen besvimet ned, hvorpaa han indbildte sine Tilhængere, at han var opstaaet fra de døde, og nu gik det en Tid løs med de vildeste Blasfemier. Det var særlig imod dette Ugeskrift, Balle udgav sit Blad »Biblen forsvarer sig selv«, og det følger af sig selv, at Horrebow ikke undlod at gjøre, hvad han kunde, for at gjøre sin Modstander til Gjenstand for Latter og Spot. I sit Skrift »Harlekinpræst« gav han en Kari­ katur af den nidkjære Biskop, der er af den Beskaffen­ hed, at Skriftet ikke kan betegnes anderledes end som et Smædeskrift af den laveste Art. Som han angreb Kristendommen, drog Horrebow paa den anden Side