NFSGrundtvigsLivOgGjerning

G RUNDTV IG S BARNDOM OG FØRSTE UNGDOM.

Præsten K r. J o h a n 0 11 o s e n G r u n d t v i g i Udby (og Ørslev) ved Vordingborg, hvortil han var bleven kaldet 1776, hørte til Undtagelserne blandt sin Tids Præstestand, for saa vidt som »hans nok og alt var Jesu Kristi Tro«, og til dette Vidnesbyrd føjes yderligere det, at »for ham var Tro og Gjerning aldrig to, thi Livet lyste af den indre Flamme«. Hans levende Kristentro var gaaet i Arv til ham fra hans Fader, eller vel rettere fra hele Slægten, der har skjænket vor Kirke adskillige dygtige Præstemænd. Som han i Hen­ seende til Tro stod paa den gamle Tids Grund, saa- ledes ogsaa i andet. Lærd, lidt pedantisk og bred, som det havde været almindeligt et Slægtled eller to længere tilbage, synes han at have været, holdt nok af at vise, at han var en stiv Latiner, og røber i sin »Cathechismi Forklaring efter Saliggjørelsens Orden«, en Skolebog med Spørgsmaal og Svar, at han, i alt Fald naar han sad ved Skrivebordet, havde underlige Forestillinger om Børns Fatteevne. Men at han har været ikke blot en nidkjær, men ogsaa en dygtig