NFSGrundtvigsLivOgGjerning

28

Præstemand, derom have vi ikke blot hans Søns Vid­ nesbyrd, men som saadan mindes han ogsaa paa Eg­ nen, hvor de gamle Bønder sige om ham, at han var »en skikkelig Mand«, hvilket i deres Mund slet ikke betegner, hvad vi pleje at forstaa ved disse Ord, men udtaler en ubetinget Ros over ham i Almindelighed og særlig i Forhold til hans Gjerning. Han havde, da han kom til Udby, i otte Aar været gift med K a t h a r i n a Ma r i a B a n g , der var fjorten Aar yngre end han. Hun var en klog og begavet Kvinde, i Besiddelse af en ualmindelig Aands- og Vilje­ kraft — »heller død end raadvild«, sagde hun —, en udmærket Præstekone, from og gudhengiven, kjærlig og god, men ogsaa myndig, naar det gjaldt, og styrede sit Hus som en dygtig Husmoder. Folke­ snak brød hun sig ikke om — hun var for saa vidt et Særsyn i de Tider, som hun røg Tobak, oven i Kjøbet af lange Piber; det var en Kur, hun var bleven raadet til for sit svage Helbreds Skyld. Hun blev Moder til syv Børn, af hvilke de to døde som spæde. Af de fem, der naaede den voxne Alder, var de tre ældste Sønner, det næstyngste en Datter; det yngste var N i k o l a j F r e d e r i k S e v e r i n 1). Under Aaret 1783 findes i Udby Kirkebog en Optegnelse, der begynder saaledes: »Den 8de Sep­ tember2), som var en Mandag efter d. 12te Trin., Kl. 3 efter Middag blev min kjære Hustru Katrine Maria J) A lle Sønnerne blev Præster. Den ældste, Otto G., f. 1772, døde 1843 som Præst i Gladsaxe; Jakob Ulrik Hansen G., f. 1775, og N iels Kristian Bang G., f. 1777, drog som Missionærer til Guinea, hvor de døde henholdsvis 1801 og 1803. Datteren Ulrikke Eleonora døde ung. 2) Efter Sagnet Ansgars Fødselsdag.