NFSGrundtvigsLivOgGjerning

32

V erden og blev senere, da han følte T rang til at ty til Sprogets folkelige K ildespring, i M indet hans Sprog- mesterinde. H er m odtog han ogsaa de første ubestem te In d ­ try k af de store Verdensbegivenheder, som han b e ­ holdt, og førtes til »pludselig a t op re tte et lille uden­ landsk D epartem en t i sin H jærne«, som han siger. D et var i V interen 1 7 8 8 , og »den Begivenhed, han først mæ rkede sig, var ju st ikke af de allerstørste, thi d e t var kun et lidt højere Brøl end sædvanlig af vor halv­ studerede Degn, som om Søndag E fterm iddag plejede at komme over i P ræ stegaarden og læse Berlings Avis, og som nu i de høje T on er gjorde alle vitterligt, at Russen havde tag e t Oczakov med Storm og vilde inden Paaske væ re i Konstantinopel. D e t var natu r­ ligvis her hverken D egnen eller Russen eller Oczakov, men P aaske og Konstantinopel, der slog mig og vakte hos L andsbypræ ste-B arnet en levende Forestilling om »en glædelig Fest« og et sejrrigt In d tog i »de vantros Hovedstad«, en Forestilling, som ved at bade sig i F ivets Flod, som den findes i Barne-Paradiset, blev paa en Maade udødelig, saa den efter 50 A ars Forløb er lige saa frisk, som om den først var født i Aftes«. Ogsaa hvorledes han m odtog sit første Ind try k af den franske Revolution, har han morsom t gjort R ed e f o r : »I den stræ nge V inter 88 kom der nemlig en ny Skolem ester til vor By, som foraarsagede en hel R e ­ volution, ikke blot i min lille H jærne, men endnu mere i de gamles, thi hidtil havde selv D egnen h ed t »Mosjø«, og Skolemesteren kom slet ikke i B etrag tn ing , med mindre han havde egne T alenter, en ten som Tæ ller,