NFSGrundtvigsLivOgGjerning

33

Opraaber ved A vktioner o. s. v .; men den ny Skole­ mester var en gammel A ttestatu s, der i mange Aar havde væ ret fransk Sprogm ester i Hovedstaden, saa han blev »Herre« lige paa Timen, uden at Degnen vovede at mukke, naar han ikke vilde høre, at trods den første Exam en, han havde, var han en Idiot og en Sinke. D en aftakkede franske Sprogmester var nemlig saa komplet en Jakobiner, som han vel kunde fødes i Fyn, og svæ rm ede saaledes for sin egen Frihed, at han fik aldrig S tunder til at tænke paa an d re s; men det var hans Stolthed, at han havde skjældt baade Grever og Baroner ud og sag t til en Professor, som oven i K jøbet var P rokansler: »Du kalkede Væg!« Han jublede da naturligvis ved Udbruddet af Revolu­ tionen, men det lagde jeg dog næppe Mærke til, før han kom op at træ ttes med Degnen om Krigens rimelige U d fa ld ; da først mæ rkede jeg, hele Verden var i Oprør, saa jeg m aatte ogsaa tage Parti og be­ gyndte fra den T id at læse Berlings-Avisen, indtil videre paa D egnens Side, dels fordi den revolutionære Skolemester syntes mig halvgal, og dels fordi jeg havde læst, at F rankerne i gamle Dage var slemme ved V estgoterne, som dog langt ude var vor Familie«. Senere slog han sig imidlertid paa den anden Side, til han en A ften hørte Degnen læse højt af Avisen om Rædselsregim entet i P a ris ; saa blev han atter kongeligsindet, og blev det til sin Død. Som sine Brødre kom han tidlig, kun ni Aar gammel, bort fra Hjemmet, over paa den jydske Hede til Brødrenes tidligere Læ rer, P ræ sten Laurits Feid i T yregod i Næ rheden af Vejle, og hos ham var han Fr. W. H ora: Grundtvigs Liv og Gjerning. 3