NFSGrundtvigsLivOgGjerning

39

hvormed du mig unge Daare sagde faderlig Farvel — de mig rørte, dem jeg gjemte. og hvor meget jeg end glemte, dem har jeg dog aldrig glemt; Taaren klar mig staar i Øje, Tak, vor Fader i det høje! Stougaard! brave Lærer, Tak!

D enne brave Læ rer, der var betydelig yngre end den gamle R ek to r — han var født 1762 — , faar da ogsaa i de anførte E rindringer fra Skolen det V idnesbyrd, at han »omgikkes sine Disciple med Venlighed og fader­ lig Godhed og var altid beredvillig til ved sin Mellem­ komst at udjævne fortrædelige Sager, der ellers kunde være bievne farlige nok for de paagjældende. Men han kunde ogsaa blive vred, naar nogen havde gjort dumme Streger, og holdt da skarpe, undertiden vel lange Straffetaler. H an forstod med A lvor og Kraft at ved­ ligeholde Ro og O rden ved Undervisningen, og i de Dage, han læ ste — R ek to ren og Konrektoren under­ viste hver tre D age om U gen i øverste Klasse, havde delt F agene mellem sig, men underviste begge i Græsk og Latin, hvori hver havde sine Forfattere at gjennem- gaa —, var d et sjæ ldent, at nogen Discipel ved Kaad- hed i Ord eller Gjerning vovede at forstyrre Opmæ rk­ somheden«. »Undervisningen om fattede den Gang kun Latin, Græsk, Religion, H istorie og Geografi, hvortil endnu i Mesterlektien kom den sfæriske Astronomi. Latinen medtog den meste T id — de øvrige F ag maatte nøjes med, hvad der blev tilovers, og dette var da ofte lidt nok. Hvilke Forfattere, der i hver K lasse skulde læses, var i Forordningen urokkelig b estem t, og Læ reren