NFSGrundtvigsLivOgGjerning

4 0

m aatte da A ar ud og A a r ind gjennem tygge de samme Pensa, hvilket for nogle vel kunde væ re bekvem t nok, for andre derimod maa have væ ret kjedsommeligt og sløvende. Alle Pensa bleve forud gjennem gaaede eller »tydede« af Læ rerne, og intet forlangtes af Disciplene læ st paa egen Haand. Øvelsen i at tale Latin, der i gamle D age havde væ ret anset for saa vigtig, at den Discipel, der i Skolen talte Dansk, derfor blev straffet som for en grov Forbrydelse, og som endnu i F o ro rd ­ ningen af 1 7 7 5 ikke aldeles uden Grund var m edtagen — den unge S tudent skulde jo strax ved U niversitetet høre latinske Fo relæ sninger og saa vel ved Exam ina- torier som siden ved E xam ina tale Latin — , var til min T id aldeles g aaet af Brug«. G ræ sk nød, som vel i de fleste Skoler p aa den Tid, en mere stifmoderlig Be­ handling. Disciplene henvistes til latinske Oversæ ttelser og andre til Dels maadelige Hjælpemidler. A lt G ræsk skulde oversæ ttes paa Latin, og Undervisningen var i det hele overfladisk; om den re tte F o rstaaelse af Me­ ningen og Samm enhængen var der hos de fleste L æ ­ rere ikke Tale. I H istorie og Geografi gav K onrektor Stougaard, der havde disse F ag i Mesterlektien, en god Undervisning. M odersmaalet gaves der — til T rods for Forordningens Bud om, »at det danske Sprog i Skolerne skulde excoleres, at der skulde oversæ ttes lige saa vel fra L atin til D ansk som fra D ansk til Latin, sam t at Disciplene skulde øves i at skrive Breve, hi­ storiske Relationer og Orationer« — aldeles ikke nogen særlig Undervisning i. D en hele Vejledning i dette F ag indskrænkede sig til, at S tougaard for i nogen Maade at raade Bod p aa Savnet lod Disciplene i M ester