NFSGrundtvigsLivOgGjerning

4 i

lektien af og til skrive et Brev eller en lille Udarbej­ delse. Religionsundervisningen var maadelig og for det meste indsk ræ nket til en tankeløs Udenadslæsning, hvil­ ken Disciplene dog, naar de saa’ deres Snit, ved at lægge Bogen skjult foran sig forandrede til Indenads- læsning, hvilket med et K unstord kaldtes »at pjese«. Religionen fik de for øvrigt saa meget af, og den traadte dem i Møde paa en saadan Maade, at det ikke er at undres over, at de blev lede og kjede af den. Man b egynd te D agen med, efter at alle Disciplene havde samlet sig, om Sommeren Kl. 7 , om Vinteren Kl. 8 , at afsynge d et gamle latinske Salm evers: Veni sande spiritus, hvorpaa en af Mesterlektianerne knælede ned og messede den latinske B ø n : Deus, qui corda jideliuni. Saa fremsagdes der en latinsk Morgenbøn, som gjen- toges paa Dansk, og derpaa begyndte Undervisningen, fire Timer om Form iddagen og tre om Eftermiddagen. Naar den var til Ende, istem tes atter et latinsk Salme­ vers (Da pacem, domine, in diebus nostris), hvorpaa der ligesom om Morgenen messedes en latinsk Bøn. I og for sig, siger vor Hjemmelsmand, »bar denne Morgen­ andagt, for saa vidt den bestod i Sang, et Præg af Højtidelighed, men Fejlen var, dels at der hver Dag blev sunget og læ st det samme, dels at det hele var for vidtløftigt, og endelig at man dertil brugte det latinske Sprog, hvilket for øvrigt var imod Forordningen og heller ikke fandt S ted ved adskillige andre Skoler. Den Andagtsøvelse, hvormed om A ftenen eller rettere sagt om E fterm iddagen A rbejdet sluttedes, burde for længe siden have væ ret afskaffet. Paa den lid af Dagen var Ungdomm en af mere end én Grund ikke i