NFSGrundtvigsLivOgGjerning

4 2

en dertil passende Stemning, og den gav ikke sjælden, især naar i de ko rte D age af V interen Skum ringen var indtraadt, Anledning til U dbrud af Kaadhed, der aldeles m aatte tilintetgjøre dens Øjemed«. De religiøse Indtryk, D isciplene m od tog i K irken om Søndagen, og naar de ellers skulde give Møde der, skulde ikke gjøre det bedre. M esterlektien havde til­ lige med fem te og tredje Lektie »Sangopvartning« i Dom ­ kirken, de to andre L ek tie r i Fruekirke. De to øverste Hørere var K o rdegne og forestod Sangen hver i sin K irk e; alle de andre Læ rere havde ogsaa a t møde, kun R ek to r og Ko nrektor kunde blive borte vexelvis fra Højmesse og A ftensang. N aar Salm esangen og R esponsorierne vare forbi, gik Læ rere og Disciple i Domkirken ned i den nordre S idegang lige over for Prædikestolen, og saa snart Læ rerne var komne ind deres lukkede Stol, listede M esterlektianerne, »de store Fluer«, sig ud p aa K irkegaarden, hvor de morede sig, som de kunde bedst, til T rods for, at en af dem var »Skriver i K irken« og havde d e t Hverv at optegne de Disciple, der kom for silde, blev helt bo rte eller opførte sig paa usømmelig Maade, e t Hverv, han næppe har røg tet overdreven samvittighedsfuldt, om han end førte en Liste, efter hvilken der Løverdag E fterm iddag idøm tes forskjellige Mulkter efter Forseelsens Størrelse. D ørvogtersken m aatte melde, naar P ræ sten havde sagt Amen, saa kom de forsigtig ind igjen. F ristelsen var i V irkeligheden for stor, til at det var tænkeligt, at en normalt kon strueret D reng skulde kunne m odstaa den. »Hver Søndag a t skulle høre to lange P ræ d ike­ ner, paa F e std ag en e endog tre, hver F red ag én og i