NFSGrundtvigsLivOgGjerning

44 serne, der om V interen kunde væ re stræ nge nok. Man kunde forlange hele Skolen eller den halve eller blot to K lasser, alt efter som man vilde betale til. Fo rnø je­ ligere, men i V irkeligheden temmelig misligt for Di­ sciplene var det at væ re med til Sangopvartningen ved de den Gang i fornemme og rige Huse almindelige Stuebryllupper, ved hvilke Disciplene, naar Højtidelig­ heden var til Ende, i et Væ relse for sig selv blev satte til et dæ kk et Bord med K ager og Vin i Overflod. »Der kunde vel ikke ventes andet, end at der i en Forsam ling af unge M ennesker og D renge, der her vare aldeles overladte til sig selv, kunde blive ofret vel rigelig til F ad er L y æ u s ; men jeg maa dog bevidne, at de store i Alm indelighed vaagede over de smaa, og hæ nd tes det en sjælden Gang, at en eller anden havde nydt noget mere, end hans unge Hoved kunde taale, blev han omhyggelig ledsaget hjem. God og gavnlig var denne Skik dog ikke, og Sagen kunde blive endnu mere betænkelig, naar, som jeg erindrer, en Gang var Tilfælde, to S tuebryllupper bleve holdte paa én Aften«. Den barbariske Skoletugt med H aandtaver og lig­ nende Straffe var i de to sidste T iaar af forrige Aar- hundrede under den stigende Oplysning efterhaanden bleven formildet, ligesom ogsaa den i tidligere T id al­ mindelige Uskik, at Disciplene m aatte opvarte Læ rerne og udføre adskillige ofte meget upassende Fo rretninger for dem, næ sten ganske var forsvunden. Derimod var der endnu adskillige Levninger tilbage af d et Tyranni, der i gamle D age af de ældre Disciple udøvedes mod de yngre. »Mesterlektianerne b en y tted e sig ikke sjæl­ den af de yng re Disciple til at gaa Æ ren d e r for sig