NFSGrundtvigsLivOgGjerning

45 eller ved Undervisningens Ophør til at bære deres Bøger hjem, naar de ikke selv gad eller havde Æ rende anden Steds. Ogsaa haandhævede de endnu af og til den gamle usurperede R e t til at revse de yngre Di­ sciple, naar disse efter deres Mening havde forsét sig«. Saa vidt som i gam le D age gik det dog ikke, og der synes i det hele at have hersket et godt kammeratligt Forhold. Fornøjelser som Skolekomedier og Baller var endnu ikke i B rug, de begyndte først saa smaat at komme frem i de første A ar af dette Aarhundrede. Man morede sig med at sejle, løbe paa Skøjter og tumle sig i Riis Skov, der den Gang endnu saa temme­ lig laa i N aturtilstanden. L egene i Skolegaarden gik ogsaa fortræffelig. Men det maa ikke des mindre for en livlig og begavet D reng have væ ret et utaalelig kjedsommeligt Skoleliv. D et er efter de anførte T ræ k af Forholdene i A ar­ hus Skole ikke vanskeligt at forstaa, at Grundtvigs Skole­ gang blev en stadig »Flagren om paa golde Tidselagre«, hvor han jævnlig sa tte sig »hel stolt og glad paa et døsigt Valmublad«. Han søgte dog foruden ved T o ­ bakspiben og K ortspillet paa forskjellig Maade at bringe Afvexling i Ensform igheden. Han boede hos en Sko­ mager, og i V æ rk sted e t læ ste han højt for Drengene om A ftenen, stræ b te ogsaa at fordrive Tiden ved at gjøre Vers og ved at læse i K ejser Karls og Holger Danskes K røniker sam t i Suhms store Bog om Odin, men var dog til Slutning led og kjed af det hele, fandt »intet morsom t længer, lagde Bogen under Stolen og udsov sig gjennem Skolen«. Omsider fik hans »slemme Skolegang« Ende. Han kom til Kjøbenhavn og blev