NFSGrundtvigsLivOgGjerning

4 6

S tuden t i O k tober 1 800 med bed ste K arakter. »T rods saa kristelig en Opdragelse og Oplysning, som den vel fandtes i Danm ark ved Slutningen af det i 8 d eA a r- hundrede, traad te jeg dog ind i d et 1 9 de som en H ed ­ ning og gjorde ingen Hemmelighed d eraf for mine jæ v n ­ aldrende, fandt ikke heller sto rt andet end d et samme H edenskab hos dem«. Vi have set, hvorledes det aandelige Liv saaledes, som d et fornemmelig rørte sig i H ovedstaden, havde formet sig i d e t a ttende A arhundredes sidste D ecen ­ nier. V ed det nittende A arhundredes Begyndelse havde Rationalismen afgjort sejret, og der var død t p aa d e t religiøse som paa alle andre Om raader. »Den kirkelige Pennefejde var død hen af sig selv, da T rykke- forordningen af 1 799 havde stand set om trent al T ry k ­ ning und tagen af A lm anakker paa T y sk og D ansk, P lakater og Forordninger, Berlings-Avisen, Politivennen, og Oversæ ttelser af Lafontaines Rom aner og K otzebues Komedier. Vel slæbte R ahbek s Minerva og Fallesens theologiske Maanedskrift sig endnu igjennem til 1 808 og 1 809 , men ænsedes af ingen, ikke selv af Udgiverne«. A aret efter, at han var kommen til Universitetet, tog G rundtvig anden Exam en, den filosofiske Del om F o ra aret med første K araker, den filologiske om E fteraaret med anden, og saa tog han uden Spor af Lyst, blot for at gjøre sine gamle Fo ræ ld re til Vilje, fat paa det th eo ­ logiske Studium, gav sig til at »læse til A ttestats« . T ilstanden i det theologiske F ak u ltet var alt andet end skikket til at fremkalde Interesse for Studiet, end sige til at væ kke religiøs Sans. Senior blandt Profes­ sorerne var C l a u s F r e e s H o r n e m a n n , der var født 17 5 1 og blev Professor 1 7 7 6 , hvilken Stilling han b e