NFSGrundtvigsLivOgGjerning

48

som blev Professor 1 7 8 8 , var en overordentlig lærd Mand, der havde gjort om fattende Studier i forskjellige Retninger, og vand t som A rchæolog evropæ isk Be­ rømmelse, men han var langt mere an lagt til lærd Forfattervirksom hed end til at træ d e i um iddelbart Forhold til de unge som Universitetslæ rer. H an har ikke des mindre, efter M ynsters V idnesbyrd, haft gavnlig Indflydelse paa mange studerende, men p aa helt andre Om raader end det, hans Stilling først og fremmest an ­ viste ham. »Jeg havde ingen Drift til a t sy sselsæ tte mig med Mønter og andre archæologiske G jenstande, hvorover han gjæ rne meddelte sig, og hvori der var m eget at lære hos ham. Hans tørre kirkehistoriske Notitser havde intet tiltrækkende, og hans naturlige Theologi var kun lidet beaandet af ægte Religions­ filosofi «. P e t e r E r a s m u s Mü l l e r , Professor 1 8 0 1 , der har saa store F o rtjen ester af det nordiske O ldtids­ studium, maa som T heolog regnes mellem dem, der bidrage til at lette Overgangen fra Rationalismen, skjønt han gjennem gaaende søger paa T idens sædvanlige Vis a t forlige Fornu ften med den hellige S k rift.1) Den var saaledes ikke sto rt U d b y tte at vinde hos P ro fe sso rern e , og man kunde læse til A tte sta ts uden at høre Forelæ sninger. G rundtvig læ rte snart, »hvad der i den A lder var mig nok, at jeg kjedede mig«, og han holdt sig derfor til »de rimeligste Manuduktører« og kom kun paa Forelæ sninger en enkelt Gang, da han for Løjer gik hen og hørte »Spotteren Hornemann, som da stod i Spidsen og morede sig, da jeg hørte

') L. Koch: Den danske Kirkes Historie i A aren e 1801 — 1817.