NFSGrundtvigsLivOgGjerning

52 anderledes D igtere end den F lok , man nævnede saa ; og d e tte var saare godt. H an kom og svandt som et L u ftsyn , det var ogsaa godt, thi han havde vist ellers forvirret, om ej fo rrykket mange H jæ rn e r; nu derimod vakte han kun E ftertank e, og m angt et F rø k o rn , som han udstrøede, er vist under Guds Velsignelse i Stilhed o pvoxet til at bæ re god Frugt«. I »Mands Minde« hedder d et: »Han virkede ikke blot p aa m ig, men langt øjensynligere p aa Adam Oehlenschlåger, og kjen- delig nok paa de fleste Mænd, der siden blev navn­ kundige for A and i D anm ark ; saa er der nogen A and over o s , da for den aabenbar i os med det vingede O rd fra hans L æ b e r, hvis Mage til at lynslaa Folk med aabne Ø ren jeg aldrig har kjendt. — F o ruden det himmelfaldne i hele hans Anskuelse og den sorte A r­ mod i L atin sko len , laa der vel endnu en H indring i hans Stil: temmelig ty sk i flere H enseender og fuld af allehaande K u n s to rd , jeg aldrig havde h ø r t; men S p rog et, han fø rte, T o n e n , han talte i, Ilden, han sprudede, det slog mig p aa Timen, saa jeg følte, der ogsaa i A andens V erden er en himmelhøj Forskjel som p aa Ild og V an d , saa d e t begejstrede Or d , om man end slet ikke forstaar eller kan ud staa, hvad det har at føre, dog, saa længe det lyder, hersker som en K onge m idt imellem sine Fjender«. Og i »Brage- Snak« siger han efter spøgende at have sammenlignet O ehlenschlåger med B rage og Ingem ann med Idunna: »Men ser jeg ret, bliver L oke rigtig nok min Fæ tte r H enrik Steffens, som i sin Ungdom her hjemme kaldtes »Holbergs Henrik« og hedder nu, ogsaa pudsig nok, Gehejme-Regeringsraad i Berlin. Hverken kan jeg fri-